Se! En sjælden fugl…
Mere end 20 års erfaringen inden for IT, projektledelse, psykoterapi, coaching, kommunikation, undervisning, mentorarbejde, virksomhedskonsulent, jobkonsulent og meget meget andet …

 
lm_5006_low.jpg

Resumé

Erfaren og passioneret projektleder, kommunikatør, mentor og konsulent


 
 
 
 
 
 

En sjælden fugl…

For et par år siden, under en sparring med min daværende mentor Helle Rasmussen - HR Businesspartner i Atea - sagde hun mig: ‘Lars, er du klar over at du er en sjælden fugl’, ‘Hvad mener du?’, svarede jeg’. ‘Jeg kender ingen som dig, der har så mange forskellige kompetencer og erfaringer - både professionelt og menneskeligt - du er guld værd!’ - ja det blev jeg naturligvis både rørt og glad for at høre, og hvis jeg selv skal sige det, så er min kompetence bl.a. at jeg er den lidt udbyggede Schweizerkniv, der er uundværlig, at have med på en tur i vildmarken. Den røde tråd i mit arbejdsliv, er arbejdet med mennesker. Om det har været som jobkonsulent, mentor, lærervikar, IT-supporter eller projektleder, så ligger det mig meget på sinde at gøre en forskel for de mennesker jeg møder og bringe dem tættere på deres drømme og mål.

Jeg er den type, der får tingene til at ske uden de store armbevægelser. Min ro, empati, robusthed og rummelighed er egenskaber, der kommer fra hjertet. Jeg trækker på erfaringer fra mit arbejde med mennsker, offentlige organisationer, virksomheder og større virksomheder, hvor jeg har arbejdet som henholdsvis mentor/kontaktperson, coach/rådgiver, terapeut, IT-projektleder og ikke mindst selvstændigt arbejde/freelance, som bl.a. jobkonsulent.

Jeg har styr på min projektlederredskabskasse: økonomi- og ressourcestyrring, pitcharbejde, planlægning af workshops og løbende opgavestyring mm. med teamet, hvor jeg rutineret benytter mig af SCRUM-principper i den daglige drift. Jeg er vant til løbende rapportering og kommunikation til kunder og den interne ledelse.

Min styrke er relationsarbejdet med teams, kunder og alle andre interessenter i et projekt, ligesom jeg er god til at netværke.


Erhvervserfaring

Coach, jobkonsulent, psykoterapeut, SamFocus, Søborg
2023 -

I min nuværende stilling arbejder jeg målrettet med kandidater, som primært skal i videre i deres jobliv og karriere. Jeg udfører også mestringsfoløb med især stressramte kandidater.

Freelance/selvstændig jobkonsulent, coach og mentor
2022 - 2023

Jeg havde her lovpligtige samtaler og karriererådgivning med job- og uddannelsesparate samt samtaler med JobCentre.

Mentor, kontaktperson, konsulent
Tuwano, Tåstrup
2019 - 2022

Her arbejdede jeg selvstændigt med mange forskellige kandidater - alder, køn, nationalitet og udfordringer - i forskellige forløb og situationer, fx ressourceforløb, jobafklaring, støtte og sparring i familier med udfordringer. Jeg har rigtig god erfaring og stor succes med at etablere praktikpladser, jobåbninger og finde den rette uddannelse mm. for de kandidater jeg arbejder med.

Jeg er på daglig og ugentlig basis i kontakt med mange interessenter, som bl.a. tæller virksomhedsledere, sagsbehandlere, uddannelsesvejledere/undervisere, misbrugsbehandlere, pårørende og bruger her mine kompetencer som terapeut og coach, men også som projektleder, da jeg selv tilrettelægger min dag og mine opgaver, samtidig med at jeg har administrative opgaver, som fx rapporter og evaluering af praktikforløb mm. og deadlines der skal nås.

Projektleder - freelance
Blocser - startup - København
2018 - 2019

Jeg havde bl.a. ansvar for at få vores kontor bygget op, sat struktur på arbejdsopgaver, fx statusmøder, fordeling af opgaver, koordinering af SoMe-aktiviteter og redaktionelt arbejde på produktionen af whitepaper målrettet til investorer.

Selvstændig/freelance - psykoterapeut og projektleder
Psykoterapeut og projektleder
2016 - 2019

Efter endt uddannelse som psykoterapeut, levede jeg drømmen ud, som terapeut med egen praksis og hvor jeg bl.a. med min kollega Martin Østergaard har drevet en mandegruppe i et par sæsoner. Min praksis blev kombineret med ofte mindre freelanceopgaver indenfor kommunikation, online markedsføring og projektledelse. Det var en spændende tid med en masse forskellige opgaver, varieret arbejdsdag og kontakt til mange forskellige mennesker og samarbejder med bl.a. TUBA, Mandecentret, LeFix og Stender (frisørkæde).

IT-projektleder
Valtech - København
2015 - 2016

Valtech er blandt verdens 10 største webkonsulenthuse med fokus på Commmerce-løsninger. Som projektleder, var jeg med hele vejen rundt om et projekt, fra pitch og ideudvikling til projekt og ressourcestyring, kundehåndtering, økonomi og efterfølgende evaluering, når en service kom i drift. Jeg var tilknyttet projekter for bl.a. Lóreal, Maersk, PenSam, Coloplast og Arla.

Digital projektleder
Ebita / Nørgaard Mikkelsen - Odense og København
2014 - 2015

Ebita var på det tidspunkt den digitale afdeling i reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen, som laver klassisk markedsføring for især dagligvarerbranchen bl.a. Rynkeby, L’easy og Matas. I Ebita var fokus på commerce-løsninger for bl.a. Scanlines, Aura Energi og Boligkontoret Danmark. Jeg havde her - udover det naturlige projektlederansvar - også teamlederansvar overfor udviklerteamet.

Jeg var her den fungerende daglige leder for udviklingsteamet, da vores chef primært var sælgende leder.

IT-projektleder/Incident Manager
Ikano Bank IT - Glostrup, Lund og Älmhult
2013-2014

Ikano Bank er en svensk bank, som er en del af IKEA-familien og derfor primært fungerer som en financieringsløsning for kunder i IKEA-butikker over hele Europa. Min rolle i et nyetableret team, var at være tovholder (Incident Manager) for kritiske IT-systemer under et datawarehouse migreringsprojekt samt definere og udrulle nye IT-processer i samarbejde med mit team. Det krævede en del rejseaktivitet til de svenske afdelinger, men også til afdelinger i Frankfurt og Nottingham. Det krævede skarp kommunikation både på skrift og i tale (online-møder) med alle interessenter på tværs af Europa og ofte til og med topledelsen i Ikano Bank IT.

IT-projektleder, IT-supporter mm.
NNIT - Bagsværd
2006 - 2013

NNIT er en af sværvægterne i Danmark, når det kommer til drift af solide og sikre IT-systemer for især den farmaceutiske og financielle branche. Jeg kom ind af døren som IT-Supporter for Novo Nordisk kunder, men har også arbejdet med applikationssupport på forretningskritiske systemer for Novo Nordisk, inden jeg prøvede kræfter med Incident Manager-rollen for PenSam og Alka Forsikring

Øvrigt arbejde
2001 - 2006

I perioden efter endte studier på RUC havde jeg forskellige ansættelser: lærervikar på en Sønderkærskolen i Hvidovre og Rungsted Skole og klippeassistent i produktionsselskabet Strix inden jeg tog til Dublin og arbejde for Microsoft i deres licensafdeling

 

Uddannelse

Gestaltterapeut
Københavns Gestalt Institut
2013 - 2016

Scrum Master
Implement
2014

1. modul af Master i IT-uddannelse
ITU
2010

Cand.Comm.
Kommunikation, dansk og bachelor i historie
Roskilde Universitetscenter
1993 - 2001

 

Frivilligt arbejde

Festivaler

Roskilde Festival - 1999 - 2018 - runner, barchef, hegnsopsætter og ansvarlig for non-foodhandel (helårsfrivillig i perioden 2005-2007)

Heartland Festival - 2017 - opbygning af barområde

CopenHell - 2017 - ansvarlig for frivillige

Haven - 2018 - Opbygning af installationer

Formand for bestyrelse
Stenderuphus Andelsforening
2017 -

Psykoterapeut - rådgiver
TUBA - NGO, der tilbyder gratis rådgivning og terapi til børn og unge, der er vokset op med alkohol
Mandecentret - NGO, der rådgiver mænd i krise, fx ved skilsmisse, hjemløshed, vold i hjemmet mm.
2017 - 2018

Mentor
Gadespejlene - organisation der hjælper og støtter udsatte unge med fx at finde uddannelse, komme ud af misbrug mm. i tæt samarbejde med kommunen. I det her tilfælde Brøndby Kommune.
2017 - 2018

 

 
color-3.png

Testimonials

Jeg har samlet en række citater og udtalelser fra tidligere kolleger, et par ledere jeg har haft, samt andre tidligere samarbejds- og sparringspartnere. De fleste er klippet fra min LinkedIn-profil.


 
 

Gandalf!

På en tidligere arbejdsplads, fandt kolleger på at giver os alle en superhelte alter ego. De gav mig Gandalf! Hvilken ære og anerkendelse at få fra sine kolleger og han besidder netop de kvaliteter jeg selv stræber efter:
- Vis og tillidsfuld uden at være frembrusende
- God til at sætte et team af mange forskelligheder - og få dem til at performe til max succes
- Er rolig i pressede situationer og tager gerne ansvar, når det kræves
- Tror på, at selv hobitter kan gøre en væsentlig forskel, selvom ingen andre tror på dem
- Når alt går ned, så kommer han tilbage med fornyet og større styrke

Jeg er taknemmelig og ydmyg overfor at mine kolleger ser sådan på mig!

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Lars - du er en sjælden fugl. Du vil være guld værd for enhver organisation og virksomhed.
— Helle Rasmussen, HR Chef i Atea. Citat frit husket fra et sparringsmøde
Jeg oplever Lars som en dedikeret og meget samvittighedsfuld projektleder, der altid stræber efter at yde den bedste service over for sine kunder. Derudover er Lars et ualmindelig behageligt og venligt menneske, der virkelig hviler i sig selv og altid sikrer teamets velbefindende og at motivationen er i top.
— Maja Brostrøm, projektlederkollega, Valtech
Jeg har den store fornøjelse at arbejde sammen med Lars i Gadespejlene - Mentorer for unge Brøndby afdeling.
Lars har med sin smilende, rolige og venlige udstråling stor succes med at skabe en meningsfuld relation med de unge han matches med.
Lars er bevidst om sin tilgang og ansvar for skabelsen af relationen, og møder de unges udfordringer med lyttende tålmodighed, empati og rummelighed til alle.
Lars forstår om nogen relations elementet i VEN-lig, slå ordet op i ordbogen og du finder et billede af Lars.
Jeg lærer meget af Lars, og håber at kunne gøre det i mange år fremover.
— Søren Munk, stifter af Gadespejlene og ejer af Munk Coaching
Lars Markussen blev ansat i mit firma EBITA (i dag Nørgård Mikkelsen) i sommeren 2014. Jeg valgte Lars fordi han havde en super spændende profil. Dels erfaring indenfor hardcore IT service som incident manager i bankverdenen og dels en stærk kommunikationsprofil fra RUC.
Han har vist sig at være en fantastisk kollega og jeg kan varmt anbefale ham.
— Henrik Danbjørg, partner og stifter af Ebita og nu ejer af Blocser
After having the pleasure of working with Lars Markussen, I have in particular noticed his excellent communication skills as well as his ability to be an important member of the teams he has been a part of.
Professionally, Lars is very dedicated and socially he has an ability to positively affect the people around him.
I give Lars my greatest recommendations both professionally and socially.
— Kenny Smiidt, team-kollega fra NNIT
Lars is a smilling, outgoing person who is very dedicated and commited to his work. He is social, independent but as well a team-player that not only contribute to his daily activities at work but as well for social arrangements.
— Miso Milic, team-kollega fra NNIT

Kontakt

Lars Markussen
Stenderupgade 2, 2.tv.
1738 København V

Mobil: 2772 4812
Mail: markussenlars@gmail.com

 
color-3.png